Smartlog v3 » Lufferne » trods, forkælelse og tro man ejer alt!!!
Opret egen blog | Næste blog »

Lufferne

lyst til livet

trods, forkælelse og tro man ejer alt!!!

23. May 2007 12:46, lufferne

Nøj hvor vi har vores kampe med Mathias lige for tiden - er der nogen af jer andre der har det på samme måde?

Sorry den meget lange og roede forklaring - har ikke gidet kigge det igennem, men håber det giver mening.

Altså hvis han siger højre, forventer han helt klart at ALLE går til højre - og når han så skriger duk, jamen så skal vi alle sammen kaste os ned på jorden - og gud nåde og trøste når vi ikke gør det..... NØJ han bliver til en tikkende bombe!!

Helt ærligt tror jeg det bunder i at
1)Han er ene barn, og vi har frygtelig meget tid til ham
2)Han er mine forældres eneste barnebarn
3)Han er min søsters eneste nevø
4)Hans farmor og bedstefar har godt nok andre børnebørn med ikke som de har i nærhedden...

ERGO bliver han forkælet fra alle sider - og har helt klar en forventning om at blive det.....

Lad mig blot tage igår som et eksempel

Jeg og min søster henter ham fra børnhaven kl. 14.30, han gemmer sig da han ser mig - men jeg finder ham... og han bliver mega sur - vi/jeg står lige og snakker lidt med pedagoerne om at nu vil vi hjem i haven og nyde det gode vejr - og da snakken er afsluttet siger jeg til Mathias at vi skal gå....
Han begynder at SKRIGE - og jeg beder ham lade vær, og beder ham finde sine sko så vi kan komme afsted -han nægter og så siger jeg til sidst (efter 2-3 minuttes kamp/diskution), jamen så går vi bare - HEJ - HEJ!!! Han løber SKRIGENDE efter mig, og slår mig i ryggen - jeg tager ham op (selvom jeg ikke rigtigt kan løfte ham mere) og fortæller ham at nu er det nok, og hvis han ikke finder de sko nu jamen så går jeg - og fandme om ungen ikke prøve at spytte på mig!!!! GRRRRRRRRRRRRRRRr heldivis er han ikke så god til det, så jeg kan se det er det han prøver på og når at stoppe ham - han bliver nærmest trukket rundt på legepladsen og vi finder hans sko og jeg hjælper ham dem på. Da vi så skal til at gå starter han forfra..... og til sidst tager jeg ham under armen, nærmest smider ham ind i bilen og spænder selene ... han SKRIGER så det gør ondt i mine øre hele vejen hjem - og min søster og jeg prøver at snakke så normalt som muligt sammen imens.

Nå men der hjemme, vil han ikke ud af bilen, men jeg løfter ham ud, med spark til følge og jeg sætter ham i indkørslen - jeg tør desværre ikke forlade ham der ude (det er en ret stor vej), men heldivis følger ham modvilligt med ind! Inden for starter skrigeriet igen, noget med at jeg skal tage hans sko af ellers går han bare ind med sko på - jeg siger at han får en chance, tager skoene af nu, og hvis han råber mere er det ind på værelset.

Imens spørger jeg min søster om hun vil have noget frugt og et stykke kage med ud i haven - og hun takker ja - og så kommer søde sleske Mathias ud i køkkenet - "UNDSKYLD MOR - jeg vil også gerne have kage, banan og blomme med ud i haven og også noget vand  - tak mor så er du sød"

Jamen så må jeg jo falde ned, for hjemme hos os når man har sagt undskyld er tingene glemt - så jeg må æde kameler og finde tingene frem til ham.....

Senere i løbet af eftermiddagen tilbyder min søster ham at de kan gå på tanken og købe en is - Mathias siger ja - hvis altså ham må cykle, det lukker jeg og min søster hurtigt af og siger så kan man ikke spise isen på vejen hjem så hvis han vil have is, må han gå der op! Så vil han ikke have is, og sidder og knurer lige som en løve samtidig med han viser tænder (jeg lader bare som ingen ting). Lidt efter kommer han så til min søster igen og siger, nu vil han gerne der op, men så vil han også have lov til at betale og beholde pengene de får retur... og min søster siger bare ja *GRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRR- jeg er ved at koge over*
Nå men drengen kommer hjem med is og 15 kr i lommen.....

Under aftensmaden starter han et show over at hans kottelet ikke er helt lige så stor som fars - og at han ikke vil spise noget hvis han ikke får den største.... vi siger begge at så må han bare lade være med at spise noget! Han siger så noget med at så banker han bare os alle sammen og hvis der er mere kan vi bare få nogle slag!!! Han får læst og påskrevet teksten om at sådan snakker vi ikke osv. osv..... og fandme om han ikke bare sidder og griner af os!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Nu har jeg bare beskrevet det mest gralle situationer fra igår, der var mange flere, små situationer hvor han enten knurrer og viser tænder eller skriger..... jeg aner simpelhen ikke om vi gør noget galt - synes ellers vi er ret så konsekvente - men hold op en trodsalder - jeg orker dårligt at have han med på 14 dages ferie som jo er snart!

Nå men tak hvis du nåede så langt, og hvis du har nogle gyldne råd, så lytter jeg gerne :-)

Knus Malene

Arkiv

Relaterede