Ja nogen gange bliver jeg sku helt nervøs for mig selv. Tirsdag skulle søn og jeg til gymnastik, Manden der hjemme skulle blot lave risengrød for det var dejligt nemt, og billig mad. Da han kommer hjem med grødrisene, er vi nærmest på vej ud af døren. Han beklager sig over han da virkelig ikke ved hvordan man laver risengrød, jeg forklarer hurtigt, mængder op og koge, og så ind i seng med håndklæde omkring gryden og så dynen hen over, ikke kigge til den, den er færdig når vi kommer hjem fra gymnastik....
Han kigger vandtro på mig, jeg hælder mælk, salt og ris i en gryde, giver ham grydeske i hånden, tænder blusset og siger, rør hele tiden, så snart den koger, så sætter du den ind i sengen......
Vi stager til gymnastik, går og snakker om nisser også spiser risengrød osv. osv. - glæder os rigtigt meget til at komme hjem og hygge med risengrød. Manden skal have Laks da han ikke spiser risengrød og jeg ikke spiser laks, er det en god ide....
Jeg går ind i sengen, han har blot stillet gryden under dynen, ikke noget med et håndklæde, så dynen er blevet halvvåd af al dampen, nå skidt pyt. Jeg åbner låget, og det STINKER, den er brændt på... Jeg spørger ham selvfølgelig hvad han har lavet, og han siger at han har fuldt min anvisning nøje... kan han ikke have haft gjort, for jeg har lavet grød i den gryde 100 gange og den er ALDRIG brændt på..... Jeg hælder grøden ud - Mathias græder, han vil have grød, og Manden er skide sur over jeg kan bede ham lave risengrød for det kan han da virkelig ikke finde ud af!!!
Jeg begynder næsten at tude, hvor svært kan det være, du har ikke blot taget den af da den kogte, ellers har du ikke rørt rundt indtil den kom i kog, GRRRRRRRRR - Mathias vil have risengrød så mig lave en potion til mikroovnen, den koger over i 7 afdelinger, jeg er hidsig, skælder og smælder, sidder næsten og tuder mens de andre spiser mad.... for der er kun nok risengrød til Mathias, og laks kan jeg ikke lide, og rugbrød har jeg ikke lyst til.....
Mathias har ALDRIG set sin mor sådan før, han sidder og kigger på mig og sprøger så, "mor er du rigtig gal?" - jeg siger nej jeg er blot lidt ked - hvor efter han hopper ned fra stolen, går over til mig og giver mig et kæmpe kram, og siger, "såååååå mor jeg skal nok trøste dig".
Jeg tror på jeg overreagerede, der er nok for mange ting/problemer i mit system på engang, og ja så fik risengrøden altså skylden!!!!
.jpg)
