Smartlog v3 » Lufferne
Opret egen blog | Næste blog »

Lufferne

lyst til livet

trods, forkælelse og tro man ejer alt!!!

23. May 2007 12:46, lufferne

Nøj hvor vi har vores kampe med Mathias lige for tiden - er der nogen af jer andre der har det på samme måde?

Sorry den meget lange og roede forklaring - har ikke gidet kigge det igennem, men håber det giver mening.

Altså hvis han siger højre, forventer han helt klart at ALLE går til højre - og når han så skriger duk, jamen så skal vi alle sammen kaste os ned på jorden - og gud nåde og trøste når vi ikke gør det..... NØJ han bliver til en tikkende bombe!!

Helt ærligt tror jeg det bunder i at
1)Han er ene barn, og vi har frygtelig meget tid til ham
2)Han er mine forældres eneste barnebarn
3)Han er min søsters eneste nevø
4)Hans farmor og bedstefar har godt nok andre børnebørn med ikke som de har i nærhedden...

ERGO bliver han forkælet fra alle sider - og har helt klar en forventning om at blive det.....

Lad mig blot tage igår som et eksempel

Jeg og min søster henter ham fra børnhaven kl. 14.30, han gemmer sig da han ser mig - men jeg finder ham... og han bliver mega sur - vi/jeg står lige og snakker lidt med pedagoerne om at nu vil vi hjem i haven og nyde det gode vejr - og da snakken er afsluttet siger jeg til Mathias at vi skal gå....
Han begynder at SKRIGE - og jeg beder ham lade vær, og beder ham finde sine sko så vi kan komme afsted -han nægter og så siger jeg til sidst (efter 2-3 minuttes kamp/diskution), jamen så går vi bare - HEJ - HEJ!!! Han løber SKRIGENDE efter mig, og slår mig i ryggen - jeg tager ham op (selvom jeg ikke rigtigt kan løfte ham mere) og fortæller ham at nu er det nok, og hvis han ikke finder de sko nu jamen så går jeg - og fandme om ungen ikke prøve at spytte på mig!!!! GRRRRRRRRRRRRRRRr heldivis er han ikke så god til det, så jeg kan se det er det han prøver på og når at stoppe ham - han bliver nærmest trukket rundt på legepladsen og vi finder hans sko og jeg hjælper ham dem på. Da vi så skal til at gå starter han forfra..... og til sidst tager jeg ham under armen, nærmest smider ham ind i bilen og spænder selene ... han SKRIGER så det gør ondt i mine øre hele vejen hjem - og min søster og jeg prøver at snakke så normalt som muligt sammen imens.

Nå men der hjemme, vil han ikke ud af bilen, men jeg løfter ham ud, med spark til følge og jeg sætter ham i indkørslen - jeg tør desværre ikke forlade ham der ude (det er en ret stor vej), men heldivis følger ham modvilligt med ind! Inden for starter skrigeriet igen, noget med at jeg skal tage hans sko af ellers går han bare ind med sko på - jeg siger at han får en chance, tager skoene af nu, og hvis han råber mere er det ind på værelset.

Imens spørger jeg min søster om hun vil have noget frugt og et stykke kage med ud i haven - og hun takker ja - og så kommer søde sleske Mathias ud i køkkenet - "UNDSKYLD MOR - jeg vil også gerne have kage, banan og blomme med ud i haven og også noget vand  - tak mor så er du sød"

Jamen så må jeg jo falde ned, for hjemme hos os når man har sagt undskyld er tingene glemt - så jeg må æde kameler og finde tingene frem til ham.....

Senere i løbet af eftermiddagen tilbyder min søster ham at de kan gå på tanken og købe en is - Mathias siger ja - hvis altså ham må cykle, det lukker jeg og min søster hurtigt af og siger så kan man ikke spise isen på vejen hjem så hvis han vil have is, må han gå der op! Så vil han ikke have is, og sidder og knurer lige som en løve samtidig med han viser tænder (jeg lader bare som ingen ting). Lidt efter kommer han så til min søster igen og siger, nu vil han gerne der op, men så vil han også have lov til at betale og beholde pengene de får retur... og min søster siger bare ja *GRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRR- jeg er ved at koge over*
Nå men drengen kommer hjem med is og 15 kr i lommen.....

Under aftensmaden starter han et show over at hans kottelet ikke er helt lige så stor som fars - og at han ikke vil spise noget hvis han ikke får den største.... vi siger begge at så må han bare lade være med at spise noget! Han siger så noget med at så banker han bare os alle sammen og hvis der er mere kan vi bare få nogle slag!!! Han får læst og påskrevet teksten om at sådan snakker vi ikke osv. osv..... og fandme om han ikke bare sidder og griner af os!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Nu har jeg bare beskrevet det mest gralle situationer fra igår, der var mange flere, små situationer hvor han enten knurrer og viser tænder eller skriger..... jeg aner simpelhen ikke om vi gør noget galt - synes ellers vi er ret så konsekvente - men hold op en trodsalder - jeg orker dårligt at have han med på 14 dages ferie som jo er snart!

Nå men tak hvis du nåede så langt, og hvis du har nogle gyldne råd, så lytter jeg gerne :-)

Knus Malene

Snart sommerferie

21. May 2007 12:00, lufferne

Jeg har kun 2 arbejdsuger tilbage til jeg har sommerferie - jeg glæder mig helt enormt til 15 dage på langs på Mallorca. Jeg håber på solskin og en dejlig pool.

Vi har bevidst lagt vores sommeferie tidligt for at jeg forhåbentlig ikke skulle være alt for plaget af bækkenløsningen - men jeg kan godt mærke det gør mere og mere ondt for hver dag der går. Jeg tror også jeg skal opsøge en fys for tror sørme også det er min iskas der gør ondt ned i benet og ikke kun de grimme åreknuder jeg har fået mig.

 Nå men håber stadig jeg har et par enkelte læsere med stadig, for dem mister man jo hurtigt når man som mig helt stoppede med at skrive for en periode.

 Nu skal jeg nok holde jeg underrettet.

 Knus Malene 19+1

Tiden lige efter nakkefold scanningen og til i dag

21. May 2007 11:54, lufferne

Nakkefoldscanningen var den 12. april og den 16'ende var vi ovre og tale med en læge omkring vores beslutning. Vi fik jo tilbudt den ekstra hjertescanning den 24'ende. I ugen efter vores beslutning blev jeg mere og mere ked - jeg fik det rigtigt dårligt, var konstant svimmel, havde trykken for brystet og havde den vildeste hjertebanken med tilhørende høj puls. Jeg var ellers ret så afklaret med vores beslutning og føler egentlig ikke at det var skylden til jeg havde det dårligt....

Nå men jeg blev sygemeldt og er først startet op igen på deltid her torsdag den 10'ende maj. Det hjalp at være der hjemme og jeg kunne egentlig godt tænke mig at jeg blot var der hjemme, men sådan er det jo ikke når man har et arbejde.... Heldigvis er jeg gået på deltid så jeg smutter lidt som vinden blæser, prøver at være her 5-6 timer om dagen - men der er ingen som siger noget - heldigvis!

Jeg har fået det meget bedre - dog er min puls stadig frytelig høj - omkring 90 i hvile og bare jeg laver det mindste bliver jeg mega svimmel og får en endnu højre puls.

Jeg prøver at passe på mig selv og gøre nogle gode ting for mig selv og det har rent faktisk hjulpet.... så det har været dyrt *griner*

 

nakkefoldscanningen

21. May 2007 11:44, lufferne

Det har været en stresset tid, var til den berømte nakkefoldscanning torsag den 12. April - vi havde glædet os meget til at se spunk igen - og selvfølgelig var jeg nervøs men jeg troede samtidig at alt var vel!!

Vi blev scannet nakkefolden blev målt til lidt forskelligt, men det så helt fint ud - desværre var mine blodprøver ikke blevet færdige, så jeg kunne ikke få et svar på nakkefoldscanningen, men hun forsikrede mig om at alt var ok!! Om fredagen ringede jeg til hospitalet og fik så afvide at jeg havde fået et ods på nakkefolden på 1-260 for mongolisme og 150 for de 2 andre kromosonfejl - de ville foreslå en modrekageprøve. Vi fik tid til Mandag kl. 12!

Weekenden gik med meget snak og selvfølgelig var vi enormt kede af det - jeg undersøgte stolpe op og ned på nettet og vi snakkede med gud og hver mand.

Mandag dukkede vi op på hopitalet og meldelte dem at vi genre ville tale med lægen og vi ikke var sikre på hvad vi ville.

Vi fik en rigtig god snak med lægen om modrekageprøve/forstervands prøve, sandsynlighed for at abotere, om mine homoner kunne have påvirket blodprøverne, osv. osv. Alt om alt blev at vi ikke ville have taget yderligere prøver - vi var enige om at chancen for at miste et raskt barn var for stort til at vi turde! Vi blev så tilbudt en ekstra hjerte scanning tirsdag d. 24'ende.

 Vi dukkede op kl. 10 til den ekstra hjertescanning og var mega nervøse, vi blev scannet af overlægen fra hjerteafdelingen og overlægen fra ultralydsafdelingen. De snakkede knap nok til os, de var super koncentrede, men det de kunne se indtil da så helt fint ud. De kunne dog ikke se om hjertet var helt fri for hjertefejl så vi blev tilbudt endnu en scanning - men det kunne vi forstå at det altid foregik sådan. Den næste scanning ligger den 5. juni hvor jeg er 21+2.

Alt vel

23. Mar 2007 12:31, lufferne

Jeg ved godt at her er frygteligt stille - men hvad er det man siger "intet nyt er godt nyt".....

Alt forløber stadig godt med maven, jeg er i dag 10+5 eller noget i den stil - jeg synes allerede jeg er MEGET gravid... men folk er ikke begyndt at komme og spørge endnu... nok fordi jeg er tyk i mig selv... så folk er nok bange for at såre mig!!

Jeg har stadig meget kvalme, synes egentlig træthedden er ved at blive lidt mindre....

Ellers er jeg blot super lykkelig, glæder mig til den 12. april - der skal vi se spunk igen - og jeg regner og tror selvfølgelig på at alt er ok ved nakkefoldscanningen....

Mathias snakker konstant om at han gerne vil have søskende, og at når han bliver stor skal han være FAR til MINDST 2 børn - for det er altså kedeligt for børnene ikke at have nogen søskende. Han siger også at vi snart altså må skaffe ham en lillesøster... Men vi har valgt ikke at fortælle ham det endnu, et halvt år er MEGET langtid for sådan en størelse at vente!!

Nå men skal nok prøve at blive lidt bedre til opdateringer - måske hjælper det også når træthedden fortager sig.

Knus og god weekend

Malene

LYKKELIG

12. Mar 2007 14:03, lufferne

Hold kæft hvor er jeg lykkelig.... var til scanning i dag - ALT så fint ud, spunken var 2cm lang.... man kunne tydeligt se at den lå og kartede rundt... man kunne se antræk til arme og tydelig navlesnor samt moderkagen.
Scanningen sagde 8+5/6 stykker og iflg. insinimationen skulle jeg være 9+1 i dag, så det passer jo perfekt!
Jeg skal trappe ud af progesteronen over de næste 10 dages tid, men han så det slet ikke som noget problem....
Jeg fik strenge formaninger om han ALDRIG ville se mig igen- og et held og lykke kram.... så nu er jeg "normal" gravid igen :-) Har lige bestilt tid til nakkefold scanning den 12. april - frygtelig længe til jeg skal se "spunk" igen :-)

Lykelige forårshilsner

Malene (som nyder sine nypudsede vinduer som vindues pudseren har ordnet mens jeg var på job!!!)

scanningen gik godt

27. Feb 2007 08:24, lufferne

Scanningen gik heldigvis godt - kan kunne måle fosteret til at være 7,65mm - godt nok en lille sag. Men det svarede til 6+6 og jeg burde være 7+1 så det passer meget godt.

Jeg glæder mig over det hver dag - glæder mig helt vildt til at skulle kunne give Mathias en lille bror/søster - og glæder mig til at skulle nusse med en lille en igen...

Glæder mig også til den forbandede kvalme forsvinder - men på den anden side er det jo nok et meget godt tegn.

Malene

Så er det i dag jeg skal til endnu en scanning

26. Feb 2007 08:31, lufferne

Ihhh jeg glæder mig, håber "den" er vokset helt som den skal - og vi at kan se endnu mere.... jeg er mega nervøs - glæder mig til at få ro i sindet.

Det er kl. 12, skal nok skrive efterfølgende - hvis altså mit net virker der hjemme - det har det nemlig ikke gjort hele weekenden.

Malene

ja ja ja der var hjerteblink

19. Feb 2007 19:03, lufferne

Altså synes smartlog driller, har ikke kunnet skive her inde hele eftermiddagen......

Nå men var til scanning kl. 12 og der var et micro foster og sørme om der ikke også var hjerteblink...

Jeg er super lykkelig og skal scannes igen på mandag, for lægen siger "vi tager lige en uge af gangen"

Knus Malene

Svar på de nye blodprøver

15. Feb 2007 07:36, lufferne

Ja jeg fik taget nye blodprøver igår morges - og lægen ringede svar allerede igår aftes.

Den gode nyhed bestod i at mit HCG var steget til 2200, hvilket var lige efter bogen.

Den DÅRLIGE nyhed bestod desværre i at mit progesteron var faldet fra 211 i fredags til 129 onsdag morgen.

129 tror jeg egentlig ikke er specielt lavet, men det må ikke falde så drastisk, så derfor er jeg blevet sat i behandling med progesteron stikpiller.

Jeg håber godt nok den lille spire bliver der inde... for hold op en nervepirende kamp.

Knus Malene